Bor sammen med kæresten, datteren, papdatteren og hunden i Vanløse. Om sommeren eller bare når vejret er godt suser vi ud på slottet, vores skønne lille kolonihavehus, som vi deler med svigerinden og banditterne. Her kan vi hygge os, slappe af, passe fuglene, kaninerne og marsvinet. Det giver en fantastisk frihed når vi normalt bor i vores skønne lejlighed i Vanløse.
Hækler på livet løs og ser mig om efter nye kreative projekter. Se mere under Syslerne. Tyvstjæler sjove ideer og opskrifter fra andre kreative medblogkvinder! Se links under "Her finder jeg inspiration" på min blogforside...
Er så heldig at jeg er begyndt at ride igen og ELSKER det. Har redet end del da jeg var barn og teenager og en smule i ny og næ efter jeg er blevet voksen. Nu rider jeg en gang om ugen og får undervisning og det er super fedt. Går sammen med en veninde og hvis jeg er endnu mere heldig holder den nye interesse min bror har fået for ridning ved, det kunne være så hyggeligt. Og så spiller badminton med en anden veninde, motion på en super fed og sjov måde!
Er uddannet pædagog og talepædagog. Til daglig får jeg lov at være talepædagog for en masse skønne børn i det nordsjællandske og har de bedste kolleger. Er helt sikkert landet på den rette hylde, hvad karriere angår...