Syslerne

Startede med at hækle, da jeg blev mor(!) for snart 1 år siden og er helt vild med det. Hæklede masser af dyr og småting i starten og er nu gået over til tæpper. Bliver inspireret af de mange fantastiske blogkvinder, der laver det ene skønne og kreative projekt efter det andet... Se mere under "Her finder jeg inspiration" på min blogforside, hvor der er links til flere af kreablogkvinderne!


Et af mine første hæklede dyr; den stribede abe. Opskriften er hentet fra pralerier.blogspot.com. Tusind tak for det :-) Er vild med at hækle dyr og har planer om endnu en abe til søde Mille og en lang slange til Anna. Men ak ak, synes det er svært at finde tiden... Er også specielt glad for den hæklede løve, som jeg selv har modificeret i   forhold til den originale opskrift: 



Arbejder i øjeblikket på et skønt klapvognstæppe til Bettebøvsen, men her til sidst i processen skrider arbejdet knap så hurtigt frem. Tæppet skifter farve i hver rude og skal hækles sammen med sort...

         

Når jeg er færdig er næste projekt et sofatæppe til svigerinden og drengene, men det skal være stort så måske jeg laver det hen over efteråret. Har luret lidt på et patchworktæppe og kunne godt tænke mig at lave et lille sengetæppe til Annas tremmeseng... 

Tidligere på sommeren hæklede jeg tøfler i uld i megastørrelse til de MEGET kolde vinterdage i vores skønne lejlighed. Her prøver kæresten dem inden de er filtede/valkede og Anna skal prøve den som hue efter 1. vask i maskinen:


Sådan kom det endelige resultat til at se ud efter ca. 4 vaske. Til en anden gang vil jeg nok vælge en mindre nål og hækle efter en mindre størrelse end der står i opskriften. Men glad er jeg - for hvor hyggelige er de lige! Bruger dem allerede selvom de nok virkelig kommer til sin ret til vinter...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar