tirsdag den 4. december 2012

Thailand, webshop & lydbøger!

Tiden er fløjet afsted og det var jo absolut ikke meningen, at der skulle gå så lang tid!... Men tiden er gået med at planlægge vores rejse til Thailand (afgang om kun 10 dage!!), opstart af vores nye webshop Lindholm Sport, læse bøger, lytte til bøger, arbejde, hæklerier, besøge bedsteforældre og alt mulig andet godt :-)

Først af alt, så skal vi jo altså rejse til Thailand om kun 10 dage, vi har lige brug for et stemningsbillede:


Glæder mig helt vildt og er også lidt spændt på den lange rejse, et helt andet og meget anderledes land. Vi skal rejse med næsten hele min familie, så det bliver spændende om vi kan enes(!). Nej, det skal nok gå og det bliver helt sikkert meget meget hyggeligt :-)

Og så har vi lejet vores lejlighed ud mens vi er væk gennem Airbnb. Super smart koncept, alt foregår gennem Airbnb, hvor man bliver kontaktet og pengene går også igennem dem. Så mens vi ligger på stranden og daser tjener vi lidt penge herhjemme!

Som noget nyt har vi startet Lindholm Sport op, som selvfølgelig tager meget af vores tid. Vi sælger en masse udstyr til atletik, trail og orienteringstøj. Forhåbentlig får vi også snart en masse skønt løbetøj og sko...


Det er også blevet til et par bøger: Har lyttet til alle 3 bøger i Hunger Games serien, virkelig gode bøger, jeg var fuldstændig fortabt :-) Og så gik jeg i gang med 1q84 og har fået lyttet den første igennem. Hmm meget mærkelig bog, men utrolig dragende, mystisk og mere vil ha' mere, så er straks gået i gang med nr. 2. Også her får jeg lyst til at reklamere; låner lydbøger på Netlydbog.dk, hvor man kan låne lydbøger helt gratis og op til 4 ad gangen. Dog downloader man ikke bogen, men streamer den, hvilket vil sige, at man skal være på nettet mens man lytter. Det kan så give nogle forstyrrelser ind i mellem, men det er okay (specielt med tanke på, at det er ganske gratis :-))

Mine hæklerier vil jeg poste i et indlæg for sig selv, vil rigtig gerne vise de fine billeder frem...