torsdag den 24. november 2011

Hov hov hov & velkommen til familien!

Så er det sket! Vi har købt en campingvogn... Og ikke hvilken som helst campingvogn, men en Sprite 400 fra 1967. Her er vidunderet:


Den stod i Jylland, så kæresten ringede fluks til familien i Randers, der straks lavede en hyggetur ud af det med medbragt kaffe for at se på dyret. Den var fin og svigermor & Løven trillede hjem med den fine waggon på slæb.

Nu går vi og overvejer om vi skal ofre pengene på at få den malet professionelt og hvordan den skal indrettes. Svigerforældrene har allerede sendt hynderne til opvarmning ved fyret og sat nyt dæk på næsehjulet...

Så, velkommen til!




Garn, garn & stof en masse fløjet ind fra Istanbul...

For noget tid siden vandt min svigerinde en rejse gennem en bogklub. Hun valgte at tage min kæreste med en tur til Istanbul på en forlænget weekend her midt i november. Hvad jeg ikke vidste var, at 2 shop-amok-uhyrer ville vise deres ægte ansigter!

Da de kom hjem blev jeg præsenteret for 2,5 kg uldgarn og mange mange meter stof. SÅ skønt og min kreakiste er nu fyldt op til kanten... Derudover blev det også til en fin fin magnet til køleskabet, et meget fint og meget etnisk bogmærke og en endnu mere etnisk mobiltaske!

Her kommer lidt af garnet og det fine stof:


Uldgarn i lige de rigtige farver og 2 forskellige tykkelser...


Skønne tyrkiske modeller :-)


Og stof i lange baner...



lørdag den 12. november 2011

Babysvøm & første indlæg fra mobil

Fredag eftermiddag hentede jeg Anna-pigen tidligt fra vuggestuen og tog direkte i Frederiksberg svømmehal og havde en halv time i babybassinet. Uh det var skønt og sjovt, men også en lille smule skræmmende! Ville helst sidde på mors arm eller kravle på kanten :-)

Det sjoveste var nu skabene i omklædningsrummene som var perfekte at kravle ind og ud af - og hvis lågen kunne lukkes og åbnes var det bare helt i top!



onsdag den 2. november 2011

And the winner is...?!!

Har nu endelig, og med et par dages forsinkelse, fået trukket vinderne af min lille give away. Der var i alt 29 lodder, som jeg fordelte i to bunker alt efter om det var løven eller aben, der var ønsket. Kæresten var så heldig at blive udvalgt til den meget fine titel: 'Ham-der-trak-vinderlodderne' og han gjorde det virkelig godt til ug og slange med trommehvirvel og den helt rigtige stemning!

De heldige vindere blev:

Tina med bloggen Fantastisk Sommerfugl - der ønskede sig løven... Tillykke!



og...


Rikke med bloggen Smillas Mor - der ønskede sig aben... Tillykke!



Vinderne får også direkte besked!


Glæder mig til at sende dem afsted og håber de får nogle gode og hyggelige fremtidige hjem :-)

Og tak til alle der havde lyst til at deltage i min give away...